Forside

VENSKABEREN
DIG, MIG OG FÆLLESSKABET

Undervisningsmateriale i sociale kompetencer udviklet til STU-skoler.

Undervisningsmaterialet ”Dig, mig og fællesskabet” tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og kan differentieres. Det er bygget op om fysiske, mundtlige og skriftlige øvelser.

Øvelserne er opbygget trinvist, så de kan tilpasses forskellige grupper med fokus på, at eleverne bliver aktive og opbygger et fællesskab. Den enkelte bidrager med sine ressourcer til at skabe fælles oplevelser. Eleverne kan arbejde parvis, i grupper og individuelt.

I ”Dig, mig og fællesskabet” bruger eleverne både krop og hjerne. De arbejder med at:

  • lytte til og forstå kroppens signaler
  • blive mere bevidste om egne og andres behov
  • øge deres forståelse og respekt for forskellighed
  • træne kommunikative og sociale færdigheder

Målet er at skabe gode oplevelser, der giver eleverne lyst og mod til at udvikle sig.

BAGGRUND
”Dig, mig og fællesskabet” er udviklet af ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) som en del af udviklingsprojektet ”Venskaberen”. Materialet er udviklet i samarbejde med STU skoler og frivillige.

OPBYGNING AF MATERIALET
Materialet er opbygget af selvstændige øvelser, som er beskrevet i instruktioner til underviseren.

Nogle øvelser har ekstramateriale tilknyttet. Det kan være kopiark til elever eller materialeark til brug i forbindelse med øvelserne.

De enkelte øvelser kan indgå i en daglig undervisningsdag som energizer, til opstart eller pause, der giver et afbræk i undervisning.

Øvelserne er også sat sammen til temaforløb beregnet til 1,5 times undervisning.

ARBEJDSREDSKABER
Undervisning er baseret på at deltagerne er aktive og vi vil bl.a. bruge disse redskaber:

  • Rollespil
  • Historiefortælling
  • Brætspil
  • Produktion af korte film med sketchs

OM PROJEKTET
Projektet har modtaget støtte fra Satspuljemidler fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

YDERLIGERE INFORMATION
Er du interesseret i at høre mere så kontakt:
Joan Riis, Udviklingshæmmedes Landforbund, tlf.: 7572 4688,
mail: joan@ulf.dk