Øvelser

Øvelser

Struktur
Under menuen Øvelser findes 69 øvelser, der alle er bygget op med en klar målsætning, instruktion, forslag til opsamling og spørgsmål til uddybende samtale med elverne.

Til hver øvelse er der en video som kort præsenterer, hvordan øvelsen udføres. Videoerne er produceret i samarbejde med elever på STU.
Det anbefales, at underviser altid begynder med at vise eleverne, hvordan en ny øvelse udføres, og at I sammen laver en ”prøve-runde”.

Vælg en kollega eller frivillige elever, der har gode forudsætninger for at få øvelsen til at fungere, når en ny øvelse introduceres. Det sikrer, at eleverne forstår, hvad der skal ske, og at underviser foregår med et godt eksempel. Når underviser bringer sig selv i spil og selv prøver kræfter med øvelserne, viser det eleverne, at det, der forventes af dem, er underviser selv i stand til. I får det optimale udbytte af øvelserne, når eleverne først får den kropslige oplevelse og erfaring og dernæst forklaringen på og samtalen om, hvorfor det giver mening at lave øvelsen, og hvad de kan bruge den oplevede erfaring til i deres egen konkrete livssituation. Det er netop kernen i mange af øvelserne, at det er den aha-oplevelse og konkrete erfaring eleverne gør sig i mødet med øvelsen, der er afsættet for den efterfølgende refleksion.

Oversigt over øvelser
Under menuen Øvelser finder du ”Oversigt over øvelser”. I denne oversigt er samtlige øvelser præsenteret i et skema og ved hjælp af krydser gives et overblik over de væsentligste områder, som den enkelte øvelse passer til. Øvelserne i ”Dig, mig og fællesskabet” kan anvendes i mange sammenhænge og situationer ud over undervisning fx ved sociale arrangementer. I ”Oversigt over øvelser” er der følgende kategorier:

Energizers – energigivende, et godt grin og fællesskabsfølelse.
Teambuilding – samarbejde, samhørighed og planlægning.
Grounding – koncentration, kontakt med sig selv, ro og styrke.
Kropssprog – kropsbevidsthed, tolkninger og nonverbal kommunikation.
Kend dig selv – identitet, refleksion og selvindsigt.
Skab kontakt – tillid, indgå i møder med andre og styrke evnen til samvær.
Spil en rolle – forestillingsevne, fantasi og ”lade som om”.
Indlevelse – følelser, tanker og forståelse for andres perspektiv.
Personlig fremtræden – grænser, selvopfattelse, præsentation.
Motorisk træning – koordination, opmærksomhed og hukommelses træning.
Evaluering – af undervisningsforløb, aktiviteter og personlig udvikling.

Ejerskab
Øvelserne fungerer som et stillads. Der kan bygges videre og inddrages vedkommende vinkler, som gør transferværdien mere konkret og anvendelig for eleverne. Når eleverne først har stiftet bekendtskab med en øvelse, kan de, med den relevante støtte, udarbejde egne eksempler, spørgsmål og cases og dele med hinanden. Vores erfaring har vist, at det giver autenticitet, lydhørhed og engagement i elevgruppen, når elevernes egne erfaringer og stemmer bliver en aktiv medspiller i læringsrummet. I de øvelser, hvor det er særligt oplagt, vil det fremgå af instruktionen.

Materialet tilstræber og understøtter inddragelse af elevernes egen stemme, erfaringer og eksempler fra eget liv og hverdag, og søger ikke at drage entydige konklusioner på rigtigt og forkert.”Dig, mig og fællesskabet” bygger på den forudsætning, at underviser tager et ansvar for, at den demokratiske samtale udfolder sig, og at elevernes udsagn tages alvorligt – også når det, de siger, ikke fremstår hensigtsmæssigt. Nogle elever kan fx fremføre vold som den eneste løsning på en konflikt. I forhold til den normative vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt må underviser inddrage aspekter der handler om kausalitet, konsekvenser, etik og respekt for andre i samtalen, da det altid er undervisers ansvar at støtte eleverne i deres lærings- og dannelsesproces.

Modvilje
I undervisningen kan der være elever, som af forskellige årsager ikke formår at deltage. Nogle elever har brug for mere tid end andre til at blive fortrolige og trygge, når de præsenteres for noget nyt og anderledes. De elever, der ikke har mod på at være med, fordi samværet, kontakten og mødet med de andre i rummet bliver for uoverskueligt og uhåndterbart, kan have udbytte af at blive i rummet og på sikker afstand opleve den aktivitet, de øvrige elever deltager i. Det er ofte en god ide at tildele dem rollen som observatører og så lede efter de åbninger, hvor det alligevel er muligt at inddrage dem. Præsenteres øvelserne fra ”Dig, mig og fællesskabet” kontinuerligt og over tid, vil de elever der er særligt udfordret, måske en dag vove at være med til dele af undervisningen og fra det udgangspunkt nærme sig en mere aktiv deltagelse. Hold fast i at opfordre og motivere eleverne til at deltage, men accepter at de kobler sig af og på, når det er en nødvendighed.

Mange af øvelserne i ”Dig, mig og fællesskabet” har et fysisk, legende og undersøgende udgangspunkt. Det kan for nogle elever virke provokerende og barnligt. Her kan det være en hjælp at fortælle eleverne, at en del af øvelserne fungerer som teambuildingsøvelser, der bruges og anvendes i mange sammenhænge fx på arbejdspladser, i foreningsliv og på kursussteder. Hvis elever interesserer sig for skuespil og teater, kan du også henvise til, at nogle øvelser er inspireret af den træning, en skuespiller laver for at træne koncentration, udstråling, og forestillingsevne.

Hvis modvilje er funderet i kritik af, at det opleves barnligt, kan opmærksomheden henledes på, at computerspil, fodbold, bowling, fjolleri med hinanden, og hvad der ellers kunne være aktuelt for eleverne, også er udtryk for leg.

Vores erfaringer fra ”Dig, mig og fællesskabet” er, at en legende, kropslig forankret læring, hvor sanser og elevers egne erfaringer involveres, skaber læringssituationer, som kan føre til værdifulde erkendelser hos eleverne.

Gruppedynamik
Det er en fordel for dynamikken i de fysiske par- og gruppeøvelser at arbejde med grupper på 12-20 elever. Derved opretholdes balancen mellem de elever, der deltager aktivt og dem, der i perioder må vælge en passiv position for at være til stede. Når der er flere om at bære øvelsen videre, går undervisningen ikke i stå, og de bedste betingelser for, at, undervisningen lader sig gennemføre, er til stede. En større gruppe skaber synergieffekt og fælles puls, så eleverne får mere mod på deltagelse, og de mere tilbagetrukne elever kan nemmere melde sig ind i fællesskabet igen, når der fortsat er livlig aktivitet.

På en del af de STU-skoler, som ”Dig, mig og fællesskabet” har samarbejdet med, var det en overraskelse for personalet, at elever, som de ikke forventede ville magte at deltage i en større gruppesammenhæng, evnede at tilpassede sig situationen og udvise engagement i øvelserne.

Flere elever på de deltagende skoler har udtalt, at det gav en god stemning på skolen/værkstedet, at de fik styrket kendskabet til hinanden og oplevede et fællesskab med andre end dem, de naturligt ville opsøge.
Vores erfaring er, at positive forventninger til hvad eleverne kan, byder på overraskelser over, hvad der kan lade sig gøre i undervisningen.

Hvis foretagsomheden, energien og dynamikken forsvinder hos nogle elever i undervisningen, kan underviser træffe en beslutning om at reorganisere, hvem der danner par, gruppe eller står ved siden af hinanden. Men det kan også være et valg at lade eleverne opleve den kedsomhed og det dødvande, der opstår, hvis ingen handler og tager ansvar. Det, der opstår mellem eleverne, når det fungerer og når det ikke fungerer, kan bruges til fælles refleksion og samtale både under og efter øvelserne. I de tilfælde hvor dynamikken, lysten og viljen til samarbejde forsvinder, så hold fokus på, at det ikke er eleverne, der er problemet. Ved at stille problemet udenfor eleven, bliver det letter at tale om og muligt for eleven at forholde sig til den givne problemstilling uden at blive dømt personligt forkert.

For at få flest mulige elever til at bidrage med refleksion og samtale i undervisningen, kan det være betydningsfuldt, at give sig tid – især til elever, der normalt holder sig tilbage. Pauser og stilhed kan være udfordrende, fordi det forbindes med mentalt fravær og at intet sker. Men ofte er der et indre liv af tanker og følelser, og det får nogle elever til at åbne sig og deltage, når de bliver givet tid.

At fejle og øve sig
Det er ikke hensigten, at en øvelses succes afhænger af, om det lykkes at udføre den. Det kan være en tilfredsstillelse, når det sker, men det er selve dét at øve sig i at udføre øvelsen og være i samspil med andre, der sammen med viljen, modet og lysten til at gøre sit bedste, er det essentielle. Det er i undervisningen, at eleverne har mulighed for, i trygge rammer, at øve og træne deres sociale kompetencer, uden at møde den fordømmelse, afvisning og konsekvens som elever beretter om, at de møder uden for undervisningsrummet.

Mange elever forstår godt princippet om at skulle øve sig for at komme til at mestre noget og blive bedre. Metaforer og sammenligninger kan støtte nogle elever i at få en forståelse af, at sociale kompetencer også er et aspekt af livet, de kan øve sig i og blive bedre til. Ligesom man kan øve sig på sport, computerspil, musik og madlavning. Gøres sociale kompetencer til noget jordnært og konkret, får eleverne hjælp til at få et afslappet forhold til at indgå i øvelserne – med den risiko, der altid er til stede, når der handles og indledes relationer. Nemlig risikoen for at fejle, misforstå og stille sin uformåen til skue.

I ”Dig, mig og fællesskabet” er dét at begå fejl lig med muligheden for at lære noget om, hvad der er svært og hvorfor. Fejl er altså information. Den information bruges til at samtale om oplevelsen sammen med eleverne. Skyldes det mangel på koncentration, så tal med eleverne om, hvad der sker, når man ikke koncentrer sig og overfør situationen på andre sammenhænge, eleverne færdes i.
Opstår fejl i forbindelse med en misforståelse, så brug det som anledning til at eksemplificere, hvor vigtigt det er at opklare misforståelser. Inddrag eleven i at finde årsagen til misforståelsen; var instruktionen for upræcis, for lang eller hørte eleven ikke rigtig efter?

Måske kan fejl og misforståelse afstedkomme nye forslag og ideer til, hvordan en øvelse kan udføres på andre måder og endda forbedres.

Ofte udløser fejl og misforståelser i undervisningen en stemning, der bliver let, munter og løssluppen. Når elever oplever at have det sjovt, og at fejl og misforståelser kan være konstruktive hændelser, får eleverne en værdifuld erfaring, der kan være en støtte i udviklingen af deres sociale liv i og uden for undervisningen.