Navn og interesse

Målsætning
Eleverne træner at fortælle noget om sig selv og at præsentere sig i en gruppe. De kommer til at kende hinanden lidt bedre.

Antal deltagere
Fra 5.

Varighed og forudsætninger
Fra 4 minutter afhængigt af deltagerantal. Kan bruges i grupper, hvor en eller flere er nye.
Gulvplads til at stå i en cirkel.

Instruktion
Bed eleverne om at stå i en cirkel, hvor alle kan se hinanden. Forklar eleverne at alle skal fortælle, hvad de hedder og tilføje noget, de godt kan lide.
Underviser begynder fx: ”Jeg hedder Camilla og kan godt lide at spille fodbold”.
Personen ved siden af Camilla siger: ”Fodbold Camilla”, og præsenterer derefter sig selv: ”Jeg hedder Mathias og kan godt lide dyr”. Den næste i cirklen gentager: ”Dyr, Mathias” og præsenterer sig selv derefter. Dette gentages til alle har præsenteret sig. Eleverne skal således kun huske på at gentage sin sidemands navn og interesse.

Opsamling
Tal med eleverne om, at når man hører hinandens navne og en personlig ting, bliver det meget lettere at huske hinanden. Måske opdager man også fælles interesser. Spørg om de blev inspireret af hinanden. Tit kan man ikke lige finde på noget, og så hjælper det, at andre har sagt noget.

Spørgsmål til opsamling:

  • Hvordan var det at præsentere sig en gruppe?
  • Blev I inspireret af noget en anden sagde?
  • Fik I mod på at tage kontakt med en af de andre, nu der er en interesse at spørge vedkommende om?

Navn og interesse