Målsætning
Eleverne øver kontrol over kroppen. De arbejder med at bevare kontakten til sig selv for bedre at kunne undgå at forskellige situationer og følelser ikke løber af med dem.
Antal deltagere
Fra 5.
Varighed og forudsætninger
Fra 10 minutter. Gulvplads, så alle kan stå i en cirkel og se hinanden.
Instruktion
Bed eleverne om at stå i en cirkel med en frivillig i midten. Melder ingen sig, så begynder underviser med at være i midten. Fortæl eleverne at, I skal hjælpe hinanden med at skabe en historie efter Stop motion metoden. I Stop motion arbejdes der med enkeltstående billeder, som kædes sammen og sættes i bevægelse. På den måde skabes der en fortælling. En af eleverne ude i cirklen begynder med at sige en sætning og personen i midten indtager en position, der passer med sætningen. Den næste elev i cirklen siger en sætning, der bygger videre på den første. Start med 4-5 elever til at lave en historie. Hver sætning skal være kort, beskrivende og indeholde et handleverbum.
Eksempel:
1. sætning.”En mand kører bil og vinker til en, han kender”. Personen i midten holder om og drejer på et imaginært rat med den ene hånd og vinker med den anden.
2. sætning ”Pludselig får han ondt i maven”. Personen i midten holder sig om maven og laver mimik, der passer dertil.
3. sætning ”Bilen kører galt og manden dør”. Personen i midten lægger sig på gulvet og spiller død.
4. sætning ”Så blev han en engel og fløj op til gud”. Personen i midten basker med armene og pudser sin glorie.
Hvis den, der siger sætningen, ikke er tilfreds med det kropslige udtryk til sin sætning, kan han komme med yderligere instrukser og evt. selv vise den rettelse, han ønsker.
Når 4-5 elever har sagt en sætning og historien er afsluttet, kæder personen i midten de kropslige billeder sammen, så den lille historie kommer til at hænge sammen i et forløb. Personen må gerne få hjælp til at huske fra resten af gruppen.
Vælg en ny person til at stå i midten og lad de næste 4-5 elever i cirklen komme med sætninger.
Når eleverne er fortrolige med øvelsen, kan underviser vælge at udvide antallet af sætninger til længere historier.
Opsamling
Tal med eleverne om, hvorfor det er hensigtsmæssigt at understøtte det sagte med sit kropssprog. Gør dem opmærksomme på, at det bliver mere levende og interessant at lytte til det, de siger, når de bruger kroppen. Forklar, at det bidrager til forståelse af det fortalte, når kroppen er med. Undersøgelser viser, at når vi kommunikerer, foregår mindst 50 % af kommunikationen via kropssprog og mimik, kun en mindre del af et budskab tilskrives ordene. Vokal (tonefald, talerytme, og andre lyde) spiller også en betragtelig rolle.
Spørgsmål til opsamling:
- Var det svært/let at sætte krop på sætningerne?
- Oplevede I, at historierne blev mere levende og interessante, når der var en krop med i fortællingen? Hvordan og hvorfor?
- Kender I til situationer, hvor et tydeligt og opfindsomt kropssprog er vigtigt? Fx hvis man ikke taler eller hører så godt, måske fordi man ikke taler samme sprog.
- Hvornår er det særligt vigtigt, at der er sammenhæng, mellem det sagte og kroppens udtryk? Fx når man skal virke overbevisende og troværdig ved en praktik eller jobsamtale. Og når man siger til sin kæreste, at man elsker vedkommende.
Tips
Til at forklare princippet om, at der bygges videre på det foregående, kan det være en hjælp at bruge billede af legoklodser.
Ønsker underviser en udbygning af øvelsen, der udfordrer eleverne, vælges en person til at stå i midten. Personen viser først 3- 4 adskilte billeder, der efterfølgende kædes sammen til et forløb. De øvrige elever kommer med forslag til, hvad det kunne være for en fortælling, de lige har set. Minder om ”gæt og grimasser”.
