Ekstramaterialet er øvelser, som kan indgå i temaforløbet ”Sig goddag.”
Det er øvelser med:
Introduktion til ”Dig, mig og fællesskabet”
Præsentation af sig selv.
Introduktion til ”Dig, mig og fællesskabet” – at få præsenteret sociale kompetencer
Målsætning: Eleverne får kendskab til begrebet ”sociale kompetencer”, og de kommer til at kende formålet med undervisningsmaterialet ”Dig, mig og fællesskabet”. De får en fælles forståelse – en ramme, som de kan sætte undervisningen ind i, og som underviser løbende kan referere til.
Type: Underviser præsenterer.
Materiale: Instruktionsarket Introduktion dig, mig og fællesskabet og digmigogfaellesskab-kopiark
Navn og bevægelse – at præsentere sig selv
Målsætning: Eleverne træner at præsentere sig selv i en gruppe. Det træner koncentration, timing samt opmærksomhed på bevægelser og motorik.
Type: Samtale; gruppe.
Materiale: Instruktionsarket Navn og bevægelse
Fortæl… – at fortælle lidt om sig selv
Målsætning: Eleverne bliver trænet i at fortælle om sig selv i en gruppe. Det kan være en oplevelse, en interesse eller noget helt andet. Øvelsen er med til at skabe et fællesskab, fordi alle bidrager. Deltagerne kommer til at kende hinanden lidt bedre og får dermed styrket fællesskabet.
Type: Samtale; gruppe.
Materiale: Instruktionsarket Fortæl …