Kropssprog

I temaforløbet ”Kropssprog” arbejder eleverne med forståelse af kroppen som et redskab for kommunikation.

Til temaforløbet skal bruges
Print af temaforløbet
Mulighed for ophængning af kopiark

Print af:
Styr kroppen. Et sæt til undervisning.
Mød en type. Et sæt til undervisning.
Skulptur – kopiark. Et sæt til undervisning.
Oversigt og målsætning for hver øvelse

Introduktion af tema
Målsætning: Eleverne træner forståelse af, at kropssprog er et vigtigt redskab i al kommunikation mellem mennesker. De får bevidsthed om, hvilke signaler man sender til andre via kroppen. Introduktionen samler eleverne om temaet.
Type: Samtale
Materiale: Instruktionsarket Styr kroppen og Styr kroppen – kopiark

Opstart – at strække kroppen
Målsætning: Eleverne får opmærksomhed på kroppen ved at strække den godt igennem og kommer tilstede i rummet.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Opstart

Goddag i andre lande – at forstå signaler
Målsætning: Eleverne træner bevidsthed om, at mennesker bruger bestemte koder for at signalere høflighed, venlighed og kontakt. De øver forskellige måder at hilse på, og får viden om, at overalt i verden er det at hilse på hinanden ritualiseret.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Goddag i andre lande

Kopier en krop – at iagttage kropsholdninger
Målsætning: Eleverne øver iagttagelse af kroppen og får opmærksomhed på kropsholdning. De får bevidsthed om deres egen og andres kropslige vaner og særpræg og forståelse af, at andre mennesker hele tiden læser vores kropsprog
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Kopier en krop

Mød en type – at formidle en personkarakteristik
Målsætning: Eleverne får bevidsthed om, at mennesker påvirkes af hinandens kropssignaler. De afprøver, hvordan kropsholdning og attituder påvirker oplevelsen af deres egen krop.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Mød en type og mød en type_kopiark

Stop motion – at skabe en fortælling med kroppen
Målsætning: Eleverne træner forståelse af, at kroppen bruges som et fortællende redskab. De får erfaring med sammenhæng mellem det talte ord og kroppens udtryk.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Stop motion

Skulptur – at udtrykke følelser med kroppen
Målsætning: Eleverne øver sig i at genkende og udtrykke følelser med kroppen. De får bevidsthed om, hvordan vi tolker et kropsligt udtryk og erfaring med at løse en opgave, hvor den enkelte er en del af et samlet kropsligt udtryk.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Skulptur og Skulptur – kopiark

Afslutning
Målsætning: At skabe en klar og tydelig afslutning. Øvelsen kan med fordel bruges efter hvert undervisningsforløb. At sige tak for i dag og tak for samarbejdet til hinanden.
Type: Fysisk øvelse.Instruktion: Eleverne står i en cirkel. Alle løfter højre hånd, klapper sidemanden til højre på ryggen, og siger: Tak for i dag, for samarbejdet eller det, der falder naturligt. Bagefter løftes venstre hånd, og sidemanden til venstre klappes på ryggen. Ordene ”tak for i dag” gentages. Til slut siger underviser: ”Klap ad jer selv og hinanden”. Alle ser rundt på hinanden og klapper.