Samtalens kunst

I temaforløbet ”Samtalens kunst” arbejder eleverne med redskaber, der fremmer aktiv deltagelse i samtaler.

Til temaforløbet skal bruges
Print af temaforløbet
Tusch/kuglepen til halvdelen af eleverne.
Print af kopiark: Samtale tips 1 stk. til underviser.
Det minder mig om – kopiark 1. sæt per gruppe

Opstart – at strække kroppen
Målsætning: Eleverne får opmærksomhed på kroppen ved at strække den godt igennem og kommer tilstede i rummet.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Opstart

Magisk luft – at kommunikere uden ord
Målsætning: Eleverne øver kommunikation uden ord. De får opmærksomhed på, at kroppen bruges til at fortælle og understøtte et budskab. De træner at henvende sig til andre og prøver at give og modtage ideer.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Magisk luft

Samtaletips – at få redskaber til kommunikation
Målsætning: Eleverne introduceres til 4 grundlæggende redskaber, der holder en samtale i gang og hjælper med at udvikle den. De får en fælles forståelse af, hvordan man bliver en bedre samtalepartner.
Type: Samtale.
Materiale: Instruktionsarket Samtale tips og Samtaletips – kopiark

Talestok – at afprøve grundlæggende forudsætninger for dialog
Målsætning: Eleverne øver at være aktive og bidrage til en samtale. De træner at stille spørgsmål, lytte og svare. Eleverne får en konkret og visuel måde at afprøve flow i en samtale.
Type: Samtale.
Materiale: Instruktionsarket Talestok  og Samtaletips – kopiark

Alle der … bytter plads – at få mere viden om hinanden
Målsætning: Eleverne tager, ud fra egen lyst og interesseområde, aktivt del i at formulere spørgsmål til hinanden. Eleverne øver at være i centrum for opmærksomhed uden at have forberedt sig.
Type: Fysisk øvelse.
Materiale: Instruktionsarket Aller der … bytter plads

Det minder mig om – at fortælle om en oplevelse
Målsætning: Eleverne øver at fortælle og udtrykke sig i en gruppe. Eleverne træner at fortælle en historie, der folder sig ud i samspillet mellem fortæller og tilhører.
Type: Samtale.
Materiale: Instruktionsarket Det minder mig om og Det minder mig om – kopiark

Hvem, hvad, hvor – at improvisere en samtale
Målsætning Eleverne øver fleksibilitet og improvisation i en samtale. De træner at tage imod andres forslag og erfarer, at en samtale kan tage nye, spændende, underholdende og uventede retninger, hvis man er åben for det.
Type: Samtale.
Materiale: Instruktionsarket Hvem, hvad, hvor

Afslutning
Målsætning: At skabe en klar og tydelig afslutning. Øvelsen kan med fordel bruges efter hvert undervisningsforløb. At sige tak for i dag og tak for samarbejdet til hinanden.
Type: Fysisk øvelse.
Instruktion: Eleverne står i en cirkel. Alle løfter højre hånd, klapper sidemanden til højre på ryggen, og siger: Tak for i dag, for samarbejdet eller det, der falder naturligt. Bagefter løftes venstre hånd, og sidemanden til venstre klappes på ryggen. Ordene ”tak for i dag” gentages. Til slut siger underviser: ”Klap ad jer selv og hinanden”. Alle ser rundt på hinanden og klapper.